Nye bekendtskaber i Kipili og ferie til Sumbawanga

2 af de søde CC-børn og deres 3 mzungu'er

Endnu to uger er gået her i Tanza - og ja, det er stadigvæk lige så fedt - eller faktisk bliver det kun federe med tiden! En lille opdatering på hvad vi har lavet, siden sidst jeg skrev kommer her:

Undervisning i Cheke Chea

Hver morgen i Cheke Chea skal børnene
børste tænder.

I Cheke Chea skiftes vi hver uge med Happy til at have de store eller de små. I sidste uge underviste vi de små i alfabetet. Så det var meget lavpraktisk, i forhold til hvordan bogstaverne lyder og hvordan man skriver dem. Men noget af det sjove ved at forberede undervisning til CC er også, at vi selv lærer noget nyt hver gang - men så ved vi vist også hvordan a, b, c osv. lyder på swahili! Det er sjovt at undervise, men det kan godt nok også være udfordrende! De er nogle banditter alle sammen, og de har lige den alder, hvor det er sjovt at prøve vores grænser af (!!!). Børnene hernede forstår ikke på samme måde som danske børn, når man siger ”stop” og lignende, men det giver jo også god mening når man tager i betragtning, at de bliver slået derhjemme, hvis de ikke opfører sig ordentligt - så må grænserne jo være anderledes… Man kan dermed godt opleve at blive ret frustreret over, at de ikke hører efter når man siger noget til dem. Men misforstå mig ikke - de er hammer søde alligevel, og man må huske, at noget af det de har allermest brug for er bare en krammer og en masse kærlighed - så det skal de få!!

Børneklub

Mandag i sidste uge startede vi ”børneklub” op for alle de børn i byen som har lyst - og det skal jeg lige love for at der er mange der har! Det fungerer sådan, at man går en tur gennem byen, hvor man bare spørger alle børn man møder om de vil med op foran kirken og læse i bibelen og tegne. Så ender man med at have en hel hær af børn efter sig ;-) Det er SÅ tydeligt at mærke, at Kipili er fuld af børn som har brug for omsorg og nogle ældre som gider være sammen med dem. Så er det var virkelig rart, at starte eksempelvis børneklub, hvor man virkelig kan mærke, det gør en forskel for disse børns dag!

Vi er begyndt at undervise i engelsk nede på byens primary-school - eller rettere sagt - vi har undervist én gang ud af tre mulige, men man vender sig vel til nul-struktur-stilen, som man køre efter her i Tanza ;-) - Det har sin charme! Engelskundervisningen er for børn som går i ca. 5-6. klasse, og vi skulle gerne, på et tidspunkt, komme til at undervise hver onsdag. Den første gang vi skulle undervise dem, fandt vi ud af på dagen, at der var helligdag, så der kom ikke nogle elever, anden uge underviste vi dem så, og i sidste uge var der åbenbart lige folketælling i Tanzania, og denne dag i Kipili, så det blev skolen brugt til - hvilket vi fandt ud af da vi stod nede på skolen, forberedte. Det vi har oplevet af undervisningen indtil videre har været godt, det er søde børn, som virkelig gerne vil lærer noget engelsk, så det skal nok blive godt!

Vandbæring

Eftersom der ikke var engelskundervisning i sidste uge, besluttede Julie og jeg os for at gå en tur ned gennem byen for at se hvad der skete. Vi mødte nogle unge kvinder, som var i gang med at bærer vand nede fra søen op til deres hus. Vi faldt i snak med dem, hvilket resulterede i, at de ville lærer os hvordan man bærer spande med vand på hovedet - jeg siger jer, det er svært. Ikke nok med at sådan en spand er utrolig tung, så fandt vi da også ud af, at det, for os, ikke var muligt at gå mere end 2 skridt før vi var våde hele vejen ned af den ene side. Det er imponerende, hvordan de kan gøre det - men de har selvfølgelig også været vandt til det lige fra de var helt unge. Vi kunne ikke engang gå med spanden uden at holde ved den, men Happy derimod (en af de unge kvinder) hun kunne gå og danse med spanden på hovedet - uden at holde ved den. Så meget tanzanianere er vi dog ikke blevet endnu ;-) 

De tre kvinder vi bar vand med

Emilia får den smukkeste
flettede frisuer ;-)

Det er bare virkelig fedt at komme i kontakt med nogle af byens kvinder og komme til at snakke med dem. De var ca. 24 år, men det er bare så vildt, hvor stor forskel der er på en tanzanianer i starten af 20’erne og en dansker i starten af 20’erne. Da vi snakkede med dem, og fik spurgt lidt ind til hinanden, var de meget overraskede over, at vi hverken er gifte eller har børn endnu - altså flere af dem havde allerede 2 børn (den ene havde fået sin første som 16 årig!!).De spurgte os, om de måtte flette vores hår, hvilket vi var helt med på, så aftalen blev at vi skulle komme hjem til dem dagen efter. Vi tog hjem til Happy dagen efter, fik flettet hår, og resultatet kan i så selv diskuterer… (se billede) ;-)

Ja, det er så resultatet... ;-)

Der tegnes med børnene fra
Peters House, på store-legedag

I denne og næste uge er der skoleferie i hele Tanzania, hvilket betyder ingen CC eller engelskundervisning for os. Så Kipili-pigerne er taget på ”ferie” til Sumbawanga, hvor vi nyder at bruge noget tid med vores med-volontører og se hvordan deres arbejde er. Vi er med dem på børnehjemmet og ser hvordan de underviser i engelsk - så forhåbentligt er der lidt inspiration at hente der. Denne uge kommer til at gå med en masse hyggeligt samvær med både venner og børn ;-) I fredags var der fest på børnehjemmet, hvor vi fejrede nogle af børnene har afsluttet primary-school - det var en rigtig hyggelig aften! Vi spiste med til aftensmad på børnehjemmet, og efterfølgende, skal jeg lige love for, at der blev danset HELE aftenen! 

Bony, mig og Joseph til festen på Peters House
- virkelig nogle gode drenge (og fjollede - som det ses)!

På fredag går turen til Katavi Nationalpark, sammen med Nivard (en lokal ven/hjælper af BDM her fra Sumbawanga), hvor vi skal bruge hele lørdag på safari, hvilket vi alle 7 glæder os meget til!! Søndag morgen tager vi alle til Kipili, hvorefter de andre vender tilbage til Sumbawanga mandag, og derefter er vi ellers alene i Kipili igen.

Det var alt jeg havde at bringe af oplevelser og tanker for denne gang. Vi mærker tydeligt hvordan Gud er nærværende her i Tanza, og er ham taknemmelig for dette. Vi takker for forbøn og varme tanker her til det sydlige, og sender også de varmeste tanker hjem til Danmark! Herfra bliver det et tutaonana baadaye - jeg vender tilbage med en masse nye oplevelser, tanker og helt sikkert også billeder når vi er hjemvendte fra safari - og når vi engang har godt net igen ;-)