 |
| 2 af de søde CC-børn og deres 3 mzungu'er |
Endnu to uger er gået her i Tanza - og ja, det er stadigvæk
lige så fedt - eller faktisk bliver det kun federe med tiden! En lille
opdatering på hvad vi har lavet, siden sidst jeg skrev kommer her:
 |
| Undervisning i Cheke Chea |
 |
Hver morgen i Cheke Chea skal børnene
børste tænder. |
I Cheke Chea skiftes vi hver uge med Happy til at have de store
eller de små. I sidste uge underviste vi de små i alfabetet. Så det var meget
lavpraktisk, i forhold til hvordan bogstaverne lyder og hvordan man skriver
dem. Men noget af det sjove ved at forberede undervisning til CC er også, at vi
selv lærer noget nyt hver gang - men så ved vi vist også hvordan a, b, c
osv. lyder på swahili! Det er sjovt at undervise, men det kan godt nok også
være udfordrende! De er nogle banditter alle sammen, og de har lige den alder,
hvor det er sjovt at prøve vores grænser af (!!!). Børnene hernede forstår ikke
på samme måde som danske børn, når man siger ”stop” og lignende, men det giver
jo også god mening når man tager i betragtning, at de bliver slået derhjemme,
hvis de ikke opfører sig ordentligt - så må grænserne jo være anderledes… Man kan dermed godt opleve at blive ret frustreret over, at de ikke hører efter når
man siger noget til dem. Men misforstå mig ikke - de er hammer søde alligevel,
og man må huske, at noget af det de har allermest brug for er bare en krammer
og en masse kærlighed - så det skal de få!!
 |
| Børneklub |
Mandag i sidste uge startede vi ”børneklub” op for alle de
børn i byen som har lyst - og det skal jeg lige love for at der er mange der
har! Det fungerer sådan, at man går en tur gennem byen, hvor man bare spørger
alle børn man møder om de vil med op foran kirken og læse i bibelen og tegne.
Så ender man med at have en hel hær af børn efter sig ;-) Det er SÅ tydeligt at
mærke, at Kipili er fuld af børn som har brug for omsorg og nogle ældre som gider
være sammen med dem. Så er det var virkelig rart, at starte eksempelvis
børneklub, hvor man virkelig kan mærke, det gør en forskel for disse børns dag!
Vi er begyndt at undervise i engelsk nede på byens
primary-school - eller rettere sagt - vi har undervist én gang ud af tre mulige,
men man vender sig vel til nul-struktur-stilen, som man køre efter her i Tanza
;-) - Det har sin charme! Engelskundervisningen er for børn som går i ca. 5-6. klasse,
og vi skulle gerne, på et tidspunkt, komme til at undervise hver onsdag. Den
første gang vi skulle undervise dem, fandt vi ud af på dagen, at der var
helligdag, så der kom ikke nogle elever, anden uge underviste vi dem så, og i
sidste uge var der åbenbart lige folketælling i Tanzania, og denne dag i
Kipili, så det blev skolen brugt til - hvilket vi fandt ud af da vi stod nede
på skolen, forberedte. Det vi har oplevet af undervisningen indtil videre har
været godt, det er søde børn, som virkelig gerne vil lærer noget engelsk, så
det skal nok blive godt!
 |
| Vandbæring |
Eftersom der ikke var engelskundervisning i sidste uge,
besluttede Julie og jeg os for at gå en tur ned gennem byen for at se hvad der
skete. Vi mødte nogle unge kvinder, som var i gang med at bærer vand nede fra
søen op til deres hus. Vi faldt i snak med dem, hvilket resulterede i, at de
ville lærer os hvordan man bærer spande med vand på hovedet - jeg siger jer,
det er svært. Ikke nok med at sådan en spand er utrolig tung, så fandt vi da
også ud af, at det, for os, ikke var muligt at gå mere end 2 skridt før vi var
våde hele vejen ned af den ene side. Det er imponerende, hvordan de kan gøre
det - men de har selvfølgelig også været vandt til det lige fra de var helt
unge. Vi kunne ikke engang gå med spanden uden at holde ved den, men Happy
derimod (en af de unge kvinder) hun kunne gå og danse med spanden på hovedet -
uden at holde ved den. Så meget tanzanianere er vi dog ikke blevet endnu ;-)
 |
| De tre kvinder vi bar vand med |
 |
Emilia får den smukkeste
flettede frisuer ;-) |
Det er bare virkelig fedt at komme i kontakt med nogle af
byens kvinder og komme til at snakke med dem. De var ca. 24 år, men det er bare
så vildt, hvor stor forskel der er på en tanzanianer i starten af 20’erne og en
dansker i starten af 20’erne. Da vi snakkede med dem, og fik spurgt lidt ind
til hinanden, var de meget overraskede over, at vi hverken er gifte eller har børn
endnu - altså flere af dem havde allerede 2 børn (den ene havde fået sin første
som 16 årig!!).De spurgte os, om de måtte flette vores hår, hvilket vi var helt
med på, så aftalen blev at vi skulle komme hjem til dem dagen efter. Vi tog
hjem til Happy dagen efter, fik flettet hår, og resultatet kan i så selv
diskuterer… (se billede) ;-)
 |
| Ja, det er så resultatet... ;-) |
 |
Der tegnes med børnene fra
Peters House, på store-legedag |
I denne og næste uge er der skoleferie i hele Tanzania,
hvilket betyder ingen CC eller engelskundervisning for os. Så Kipili-pigerne er
taget på ”ferie” til Sumbawanga, hvor vi nyder at bruge noget tid med vores med-volontører
og se hvordan deres arbejde er. Vi er med dem på børnehjemmet og ser hvordan de
underviser i engelsk - så forhåbentligt er der lidt inspiration at hente der. Denne
uge kommer til at gå med en masse hyggeligt samvær med både venner og børn ;-) I fredags var der fest på børnehjemmet, hvor vi
fejrede nogle af børnene har afsluttet primary-school - det var en rigtig
hyggelig aften! Vi spiste med til aftensmad på børnehjemmet, og efterfølgende,
skal jeg lige love for, at der blev danset HELE aftenen!
 |
Bony, mig og Joseph til festen på Peters House
- virkelig nogle gode drenge (og fjollede - som det ses)! |
På fredag går turen til Katavi Nationalpark, sammen med Nivard
(en lokal ven/hjælper af BDM her fra Sumbawanga), hvor vi skal bruge hele
lørdag på safari, hvilket vi alle 7 glæder os meget til!! Søndag morgen tager
vi alle til Kipili, hvorefter de andre vender tilbage til Sumbawanga mandag, og
derefter er vi ellers alene i Kipili igen.
Det var alt jeg havde at bringe af oplevelser og tanker for
denne gang. Vi mærker tydeligt hvordan Gud er nærværende her i Tanza, og er ham
taknemmelig for dette. Vi takker for forbøn og varme tanker her til det
sydlige, og sender også de varmeste tanker hjem til Danmark! Herfra bliver det et
tutaonana baadaye - jeg vender tilbage med en masse nye oplevelser, tanker og
helt sikkert også billeder når vi er hjemvendte fra safari - og når vi engang
har godt net igen ;-)
Kommentarer
Send en kommentar