Udsigten fra vores terrasse over Tanganyikasøen. |
Volontørhuset, hvor vi spiser og har stue (terassen er bagved træerne) |
Karibu Kipili - og hvilket dejligt sted det dog er, jeg er
kommet til. For to uger siden ankom vi til Kipili, hvor vi skal tilbringe
størstedelen af de næste 4 måneder! Kipili er en dejlig lille landsby, ikke så
stor, men rigtig hyggelig. Landsbyen ligger lige ned til Tanganyikasøen,
udsigten her er bare hammer smuk (det kan forhåbentligt også anes på
billederne). Mit første indtryk er, at alle ved hvem alle er, og at der ikke
kan ske noget i byen, uden alle er informeret herom. I Kipili er der ikke
indlagt fast strøm, så madlavningen sker over bål - hvilket vores seje Mama
Pepe står for, derudover hentes alt vand ved en vandpumpe nede i byen, og
bæreres på hovedet op til vores vandtank - dermed også sagt, at jeg tror det er
svært at finde noget der er mere Afrika, hvilket i særdeleshed har sin charme.
Det er fedt at få en smag på Afrika, helt ude i en lille landsby, og det er vel
også
derfor vi er taget herned? :)
derfor vi er taget herned? :)
Børnene i Cheke Chea ELSKER at tegne! |
Vi har de sidste to uger også været i Cheke Chea hver dag.
Vi blev igen her, den første dag, mødt af 20 børn som kom løbende imod os og
faldt os i armene råbende ”mzungu” (det betyder hvid/europæer), men hvor er de
dog søde! Den første uge var vi blot med på en kigger, mens Happy (læreren i
CC) underviste dem, så vi kunne se hvordan hun gør og hun er rigtig dygtig til
sit arbjede! Denne Cheke Chea er forresten en af de få skoler/institutioner
hernede, hvor læreren har forbud mod at slå eleverne - det er tankevækkende!
Den sidste uge har vi afholdt undervisning hver dag, hvor vi har haft tema-uge
om
farver, men så fik vi da vist også lært farverne på swahili. :)
farver, men så fik vi da vist også lært farverne på swahili. :)
Jannet og Jackson fra Cheke Chea |
Smukke Jannet (en af Cheke Chea pigerne) |
Vandhentning med børnene. |
Den smukke solnedgang over Tanganyikasøen, på vores sejltur! |
Her i weekenden var vores volontør-venner fra Sumbawanga på
besøg - dejligt at se dem igen! Med dem var vi ude og sejle, til det man blandt
volontører kalder krokodilleøen (der er ikke rigtigt krokodiller derovre), men
der badede vi og fik os en god Fanta Passion - btw. verdens bedste sodavand!
Efter en god badetur sejlede vi videre til et sted, hvor man nogle gange kan se
flodheste, men vi havde desværre ikke heldet med os denne gang. Søndag morgen
tog Sumba-slænget tilbage til Sumbawanga, og Tine (BDM’s ungdomsmedarbejder som
har rejst med os herned) tog med dem, hvilket også betød at vi skulle sige
farvel til Tine :( - Skud ud til Tine, fordi hun har været så god til at hjælpe os i gang hernede -
med ALT (særligt sproget)!
Sejltur med Sumba-volontørerne |
Gaudence som skærer en kokosnød for os. |
Lodgen set fra vandkanten. |
Efter en dukkert ved lodgen, såd vi i vandkanten og nød den smukke solnedgang. |
Når man kommer til et helt nyt land er det godt med
traditioner, og en gammel volontørtradition hedder sig, at man tager ned til
Marjo og Bert (et hollandsk missionærpar, som bor lige ved siden af os) og
laver pizza, de har nemlig en rigtig oven!! (det er meget stort her i Kipili). Derudover
er det også godt med pizza engang imellem, så vores kost får lidt variation.
Hernede står den nemlig som oftest på ris og bønner til frokost, engang imellem
også fisk, men tro det eller lad være, ris og bønner er faktisk virkelig lækkert,
det kan bare godt blive lidt ensformigt! Aftensmaden står ALTID på en
franskbrødsmad med mayo, tomater og løg - hvilket også er virkelig lækkert
faktisk! Den anden side af sagen er så også at tomater og løg er det eneste,
som er værd at putte på brød, og som man kan købe her i Kipili. Men sådan er
Tanza - og vi er vilde med det!
Det var alt jeg havde at fortælle for denne gang. Så
konklussionen på dette indlæg må være, at jeg/vi har det godt her i Kipili, vi
nyder omgivelserne, menneskerne omkring os, arbejdet vi laver og hinanden! Vi
takker Gud for de omgivelser han har sat os i, og de muligheder og udfordringer
han bringer os på vores færd her i Tanza! Kontrasterne mellem Danmark og Tanza
er store, men hvor vidner det dog bare om en kreativ skaber vi har!
Herfra bliver det et tutaonana baadaye - jeg vender stærkt
tilbage senere med nye oplevelser og tanker fra Tanza!
Kommentarer
Send en kommentar