Hverdag i Tanza

Vandhentning med de seje CC-børn

Der er ved at være gået 3-4 uger, her har hverdagen været igang, vi har været i Cheke Chea hver dag, og lavet mange andre ting derudover! Her kommer oplevelser og tanker fra det sidste stykke tid:

Smagsdag i snaseugen

Sådan ser man ud, når man smager
kaffe for første gang ;-)

Vi har de sidste to uger undervist, først de store og dernæst de små, i sanserne. Det var bare virkelig fedt, fordi de var så gode til at lytte og det var meget tydeligt, at de synes det var sjovt! Det var godt til dem, særligt de store, at lave noget så alternativ undervisning, i stedet for at de blot skulle sidde og skrive af efter hvad Happy skriver på tavlen. De store bliver lige fortiden testet meget i forhold til hvad de kan, da nogle af dem skal sendes videre fra Cheke Chea til Primary School efter jul - hernede starter skoleåret i januar og slutter i december. Vi havde fordelt de forskellige sanser på de forskellige dage, så en dag med hørersansen, en dag med følesansen osv. Jeg har ikke før oplevet at de har været så gode til at koncentrere sig, så det var virkelig optur! Som afslutning på sanseugen med de store, så vi film med alle børnene, hvilket var en virkelig god oplevelse. Jeg tror ikke der er mange af dem der nogensinde har set en film før, så jeg kan sige jer, at det nok var første gang vi har oplevet nogle så stille børn til Cheke Chea!

Fisketur med gode Gaudence

På det sidste har vi været rigtig meget sammen med Gaudence, vores gode ven(og nabo) her fra byen, og hvor er han bare en guttermand, han kan tage en stor del af æren for, at vi kan det swahili vi kan, fordi han har godt nok lært os meget - godt vi har ham! For to uger siden var vi ude og fiske sammen med ham, hvilket var virkelig hyggeligt! Det foregår egentligt nogenlunde på samme måde som i Danmark, dog lige med den undtagelse, at man ikke har en fiskestang. Så man sidder og kaster en snor med tre kroge på igen og igen og igen. Selvom vi hyggede os gevaldigt, havde vi ikke lige heldet med os i forhold til fangst på turen, vi kom hjem uden nogle fisk på krogen. Dog endte jeg med at fange mig selv, hvilket kostede en tur på det lokale ”hospital” eller hvad man nu kalder det ;-) 

Eneste fangst på turen

Det var en del af oplevelsen, og fingeren har det super nu, så ”hamna shida” (intet problem). Nå men Gaudence er en guttermand, og ham var vi særligt meget sammen med i sidste uge, da han flyttede til Namanyere (ca. en time fra Kipili) i lørdags - hvilket er ganske sørgeligt. Derfor afholdte vi i torsdags afskedsmiddag for ham og hans søster, Mary, hvor vi lavede pandekager og aftensmad til dem. Det var simpelthen så hyggeligt!

Slangen Zakarias dræbte

Forrige weekend fik vi uventede gæster, men det var rigtig hyggeligt. Julie ville gå en tur, men da hun kom ned i landsbyen mødte hun tre hvide mennesker, hun ikke havde set før. Det var to piger fra Østrig og en dreng fra Frankrig som var kommet til Kipili om natten, og mangelde et sted at sove, så hun tilbød dem at sove hos os. Det gjorde de så fra fredag til mandag. Det var hyggeligt med besøg - det er som om, at når man er hernede og møder andre hvide, så har man allerede en form for connection fra starten, bare fordi begge parter er hvide, det er meget sjovt at tænke på. Så kan det jo lige medtages, at i denne weekend dræbte vores vagt Zakarias IGEN en stor slange her på grunden (det er den tredje han dræber i løbet af vores ophold), så TAK til Zakarias for at gøre så vi kan sove trygt!

Vores Europæiske gæster

Fredag middag tog i tre fra Kipili til Sumbawanga for at besøge de gode volontører der, men også fordi Julies familie er kommet til Tanza på besøg. Det var bare hammer hyggeligt, at se dem igen! Men tirsdag middag gik den ikke længere, Emilia og jeg måtte vende snuderne mod Kipili igen, med en ca. 4 timers bustur foran os. Dog viste denne bustur sig at ende med at tage 6 timer, da buschaufføren besluttede sig for at køre direkte hen over en kæmpe sten på vejen, da vi var ca. 3 km fra Katongoro, hvor vi skulle af. Dette gjorde lige busturen 2 timer længere… Men det er vel Tanza, og en ting jeg med garanti kan være sikker på at få med herfra er tålmodighed! ;-) Men vi er godt tilbage i Kipili nu, og ved ugens udgang kommer Julie og hendes familie hertil.

Som vi snakkede om mens vi var i Sumba i weekenden, hvor er det bare vildt, at vi allerede er halvvejs med vores ophold her. Altså seriøst - der er under 2 måneder til vi tre forlader Kipili igen, hvor turen går til Zanzibar inden vi lander i DK den 22. dec! Det er simpelthen for vildt hvor hurtigt tiden går, men det kan vel kun betyde at man har det godt? ;-)

Benno fra Cheke Chea siger "Tutaonana"