Safari i Katavi og ferie i Kipili

“Op al den ting, som Gud har gjort, Hans herlighed er at prise! Det mindste, han har skabt er stort. Og kan hans magt bevise.” 

Endnu et stykke tid er gået her i Tanza, og det bliver bare ved med at være godt! Nedenstående er en opdatering om hvad den seneste uge har budt på. Det har været en begivenhedsrig uge, og jeg håber du vil nyde at læse med!

Jumar som vi boede hos i Katavi

Flodhestene som boede
lige ved siden af hvor vi sov

Fredag (i sidste uge) efter frokost kørte vi sammen med Nivard til Katavi Nationalpark, hvor vi lørdag skulle have en hel dag på safari. Vi overnattede to nætter hos en mand ved navn Jumar, som har et sted i Katavi, hvor man kan sove. Aftenen stod på hygge og så en god nattesøvn (troede vi), vi skulle jo være klar til safari-dag lørdag. Da vi havde sovet i ca. 2 timer vågnede vi ved, at - og det her er seriøst - vores værelsesgulv var sort, af myrere. I starten var vi nogle (Malle og jeg), som ikke umildbart tænkte det var et problem, men egentligt hellere bare ville sove videre, de var jo ikke i vores seng - troede vi. INDTIL Emilia lige pludselig siger “piger, kig lige på puden der ved jer!” og vi opdager, at der er virkelig mange myrer, som kommer op imellem vores hovedpuder! Ikke nok med det, viser det sig også, at det er sådan nogle psykomyrer, som bidder. - Det er ikke for sjov når jeg siger, at jeg blev bidt af en af dem, og begyndte at bløde, dog ikke meget, men det er alligevel ret vildt at begynde at bløde fordi man bliver bidt af en MYRER. Vi skynder os ud af værelset, og op til spisestedet til drengene, som er vågnet af samme grund. Påstyret får vækket Jumar, og vi får nye værelser. Så da vi fik pillet de sidste myrer ud af håret og hvor de ellers sad fast kunne vi igen lægge os til at sove - denne gang unden insektbesøg! Nåår ja, og så endnu en sidebonus til nattesøvnen, var at vi hele natten kunne hører flodheste brøle (de sov i et vandhul 50 meter fra os!!). Men det er Tanzania, og det hele mætter på en god afrika-oplevelse!! ;-)

Vi kom på safari hele lørdag og jeg skal lige love for at vi fik noget for pengene - jeg ved ikke om han havde dårlig samvittighed over, at vi var blevet vækket natten forinden, eller om han bare yder så god service hver gang han har gæster, men i hvert fald havde vi lørdag hele 12,5 timer på safari - det var virkelig fedt. Vi fik set næsten alle de dyr, vi havde forventet at se, undtagen en leopard! Når man kommer ud på savannen og ser Guds skaberværk på denne måde, kan man ikke andet end lige at sende en high-five op, fordi det har han godt nok gjort godt! Jeg tror billederne kan sige mere om hvor smuk og god en oplevelse det var, end mine ord kan!

Søndag morgen kørte vi alle sammen hjem til Kipili, hvor Sumba-volontørerne skulle bo ved os, og Nivard kunne være lidt sammen med sin kone og sine børn (hans familie bor her i Kipili, men han bor selv i Sumbawanga, så afstanden er lang). Vi ankom her til Kipili til frokost, hvor Mama P havde lavet god mad til os. Den dag stod det også mest på afslapning - ved nærmere eftertanke har vi virkelig slappet meget af, men det har været godt og hyggeligt ;-)

Mandag efter frokost pakkede vi taskerne og gik alle sammen til lodgen, som ligger ca. 2 km fra Kipili, der stod den igen på en dag med hygge og afslapning. Vi spillede lidt volley, badede og snakkede. Vi havde aftalt med Kris og Louise, at vi skulle spise aftensmad derude - vi fik treretters menu, og det var bare så lækkert at få noget “dansk standard” mad igen - ikke fordi Mama P’s mad ikke er lækkert, men det er bare rart at få noget andet end ris og bønner engang imellem ;-)

Vores volontør-venner tog tilbage til Sumbawanga tirsdag morgen, ogderefter var vi igen ladt alene i Kipili. Onsdag formiddag tog vi til Kirando (15 km fra Kipili) sammen med Marjo, og fik handlet lidt der. Torsdag var vi ved Katedralen og fik snakket med nogle af dem hjemmefra. Torsdag aften fik vi brug for turens første malaria-kur her i Kipili, Julie fik det rigtig rigtig dårligt, og vi kom frem til, ved 01-10:30 tiden natten mellem torsdag og fredag, at hun havde fået malaria. Så det var med at få hende på en kur, og hun har det heldigvis meget bedere i dag (kuren tager ca. 3 dage, og derefter begynder man at være ovenpå igen). ‘Vi har de sidste uge været en del sammen med Gaudence (vores nabo) og også lidt hans bror Emmanuel, vi har fået trænet en masse swahili med dem, spillet nogle spil og ellers bare snakket - rigtig hyggeligt!!

Derudover er der simpelthen kommet 3G til Kipili, vi troede ikke det skulle ske, men nu er det sket. Så Gaudence hjalp Emilia og jeg med at købe nye simkort, fordi vi skulle skifte teleselskab for at få 3G, men altså hernede koster et nyt simkort 6 kr, så det er lige til at overkomme. Dette betyder også, at vi ikke længere er nødt til at gå 40 min i gloende hede for at komme til at FaceTime med de kære derhjemme!

I dag har vi været i kirke, hvor den stod på fejring af søndagsskolen, det tog seriøst 3 timer!!! - Man får også tålmodigheden udfordret hernede, men det kan kun være sundt ;-) Det er bare en lille smule lang tid, når man stadig ikke forstår hvad de siger! Efterfølgende var der spisning for alle fra kirken, hvilket vi var med til, og det var rigtig hyggeligt!

I morgen starter hverdagen med Cheke Chea igen, og vi glæder os til at se alle guldklumperne igen! - Den kommende uge skal vi undervise de små i dyr.

Det var alt jeg havde af oplevelser for denne gang. Jeg skriver snart igen!

Tutanonana baadaye!