Den første smag på Tanzania


Jeg må som det første erkende, at jeg allerede er VILD med Tanza. Det kan godt være, at der er mange ting, man lige skal vende sig til - for ja, der er en del der er anderledes end hjemme i Danmark, for ikke at sige meget anderledes, men jeg nyder mødet med denne nye kultur SÅ meget.

Billedet er taget på en tur på pikipiki
(motorcykel), da vi skulle ind til Sumbawanga.
Julie og Emilia på pikipiki

Rejsen herned var LANG, men hvad gør det, når man er i så godt selskab, som jeg? - Det gør ikke noget! Rejsen i sig selv forløb uden problemer, vi kom sikkert fra Kastrup til Doha (Qatar), og sikkert videre fra Doha til Dar Es Salaam. Dog opdagede vi, da vi skulle have udleveret bagage i Dar Es Salaam, at Christians kuffert aldrig var blevet checket ind i KBH, så der ligger den stadig… Det tog så lidt tid, at finde ud af tingene med hans kuffert - som i, at vi ventede i lufthavnen i 3 timer, før vi kunne køre videre til hotellet. Her skulle vi blot overnatte, da vi skulle være i lufthavnen klokken 05:00 lørdag morgen, for at komme med indenrigsflyet fra Dar Es Salaam til Mbeya. Denne flyvning tog ikke lang tid. TILGENGÆLD føltes det som om busturen fra Mbeya til Sumbawanga tog 1000 år (tog dog ”kun” 6 timer)… Det er nok på denne bustur jeg for første gang oplevede Tanza-kulturen rigtigt - holder bussen stille, kan man godt regne med, at der med det samme, står en flok tanzanianske sælgere ved dit vindue og prøver, at sælge dig en sodavand, en pose nødder eller et eller andet. Da vi endelig ankom til Sumbawanga, blev vi modtaget af Nivard (hjælper på børnehjemmet), hvor han kørte os op til Peters House (børnehjemmet i Sumbawanga).

Det går fremad med sproget - selvom jeg til tider har set mig ret sur på Swahili. Et ord jeg i hvert fald har lært er mzungu (det betyder hvid/europæer), dette ord kan man ikke undgå at møde, men det giver vel god mening, når vi ikke har set andre hvide end os selv:)

  
Vi får her i den første uge swahili-
undervisningaf den kære Angelo ( en 76 årig
tanzanianer), to gange om dagen.
Angelo
Vi er ved at være landet her i Sumbawanga, og WOW hvor har børnene været gode til at tage imod os her på Peters House! Jeg forundres over hvor tillidsfulde de er - altså vi har ikke engang været her en uge, og de kommer allerede glædeligt løbende til os.

Bonny - en af drengene på Peters House.

Agatha - en af pigerne
på Peters House
I går (15/8) skulle alle fodbolddrengene have nye fodboldstøvler. Det var virkelig en dejlig oplevelse, og hvor var drengene glade for deres nye støvler! De kom skiftevis ind i volontørhuset, hvor der blev fundet et par nye støvler til dem, og da de så skulle ud til de andre drenge igen, skulle deres nye støvler rigtig vises frem - og hvor var de stolte. Efterfølgende fik pigerne også nye sko, hvilket de også var rigtig glade for!

Stolte drenge med deres nye fodboldstøvler! 

I går var vi også på markedet, uden Tine, hvilket vil sige, at vi selv skulle købe vores ting, og dermed også snakke swahili. Faktisk var denne markedstur ret sjov, og det lykkedes os, at få købt alle tingene på vores liste, og endda også til gode priser!:)

På lørdag tager Emilia, Julie, Tine og jeg til Kipili - det bliver virkelig fedt at komme ud og se, hvor vi skal tilbringe de næste måneder! Når vi er landet i Kipili, vil jeg forsøge at vende tilbage med et nyt indlæg, såfremt internettet tillader det.

Solnedgang fra volontørhuset i Sumbawanga.

Tutaonana baadaye!! (vi ses senere)

Kommentarer